Lene Andersen

Psykolog Lene Andersen, cand.psych.aut.

Psykolog i Aalborg

At ændre sit liv og sine vaner


Terapi, stressbehandling og krisehjælpsordninger. Hjælp til sårbare unge og studerende som er i fare for at droppe ud af uddannelse mmm.

Specialer
Specialer
Stress
Stress
Psykolog i Aalborg, Lene Andersen
Lene Andersen
Angst og depression
Samarbejds-partnere

    Jeg har særlig viden om og erfaring inden for det kliniske område med terapi i forhold til:

  • Depression
  • Angst og herunder angstformer som
  • Socialangst
  • Panikangst
  • Præstationsangst
  • Helbredsangst
  • OCD
  • Stress – håndtering og forebyggelse af stress tilbagefald
  • Selvværdsproblemer
  • Udviklingstraumer og identitetsproblemer
  • Seksuelle overgreb
  • Selvmordstanker og selvskade
  • Choktraumer i forbindelse med røveri og overfald
  • Kriser, herunder
  • belastningskriser og livskriser
  • Tab og sorg
  • Problemer i parforholdet
  • Problemer i relation til forældrerollen og i dialogen med sine børn og unge teenagere

    I privat praksis har jeg endvidere erfaring med sundheds- og kriseordninger og arbejdsmarkedets klienter i kommunalt regi. Jeg har i flere år været tilknyttet Worklifes kriseordning og har lang erfaring med at arbejde med ledere og medarbejder i krise.

  • Jeg har særlig viden om erfaring med udvikling af samspil og relationer gennem:

  • Supervision
  • Ledercoaching og sparring
  • Forældrecoaching
  • Parterapi
  • Gruppeterapi
  • Menneskelige samspil og psykiske vanskeligheder er ofte komplekse. Derfor arbejder jeg ud fra en bred teoretisk tilgang i det personlige møde med andre. Dette for at kunne tilgodese åbenhed i forhold til menneskers forskellighed, forskellige behov, forventninger og ønsker om forandring.

Stress

Hvad er stress, og hvorfor rammes flere og flere i dag af arbejdsrelateret stress?

    Hvordan ved jeg, om jeg har stress, og hvornår bør jeg søge professionel hjælp?
    Hvordan kan jeg forebygge og håndtere stress i mit arbejdsliv.

Hvad er stress?

    Stress som tilstand er kendetegnet ved en lang række forskelligartede symptomer, som typisk opdeles i tre typer, fysiske, psykiske og adfærdsmæssige:


    Fysiske symptomer

  • Hyppigt tilbagevende eller vedvarende skulder-, nakke- og hoved muskelspændinger samt hovedpine
  • Kropslig uro og rastløshed
  • Svimmelhed og susen for ørerne
  • Kolde hænder og fødder
  • Hjertebanken og forhøjet blodtryk
  • Mavesmerter og diffus utilpashed

  • Psykiske symptomer

  • Træthed og uoverkommelighedsfølelse
  • Nedtrykthed
  • Manglende glæde og lyst til ting
  • Lav selvfølelse og tab af selvværd
  • Let til tårer eller irritabilitet
  • Koncentrationsbesvær
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Hukommelsessvigt
  • Øget følsomhed over for høje lyde og eller lys

  • Adfærdsmæssige symptomer

  • Søvnforstyrrelser – vanskeligheder ved at falde i søvn og sove igennem
  • Øget indesluttethed
  • Ændret aktivitetsniveau og engagement i arbejds- fritids- og familielivet
  • Svært ved at overskue at være sammen med mange mennesker/social isolering
  • Ændrede spisevaner
  • Øget forbrug af alkohol og tobak
  • Involvering i konflikter
  • Disse almene tegn på stress kan fremtræde i forskellige sværhedsgrader, og nogle af symptomerne kan være mere fremtrædende end andre.
    De hormonelle og neurofysiologiske forandringer, som ligger til grund for disse stressreaktioner, kan over tid påvirke både vores immunforsvar og dermed vores fysiske helbred samt vores psykiske helbred i form af en øget risiko for at udvikle angst og depression.


Hvorfor udvikler man disse forskellige symptomer på stress?


    Fysiologisk opstår der mange forskelligartede stresssymptomer, når de forskellige hjernecentre og deres funktioner i hjernen forgiftes af kroppens egne stresshormoner, som udskilles i blodbanen under langvarig belastning.

    Årsagerne til at flere og flere i dag udvikler en arbejdsrelateret stressbelastningstilstand er mangeartede og komplekse, hvorfor du ofte vil opleve, at der blandt fagpersoner og i den offentlige debat påpeges forskellige stressrisikofaktorer og stressforbyggende indsatser.
    Nogle behandlere har mere fokus på personlighedsmæssige faktorer og sårbarhed. Andre behandlere fokuserer i højere grad på vores arbejdsbetingelser, og på hvordan nutidens ledelsesstrategier og arbejdsorganisering påvirker vores trivsel i arbejdslivet.
    For andre igen giver det mere mening med en ”både-og” forståelsestilgang til stressbehandling.
    For at hjælpe stressramte med at blive mere personligt robuste har stressbehandlere traditionelt været optaget af at reducere følgende individuelle faktorer:


    Overinvolvering og overansvarlighed

    Fordi overinvolvering og overansvarlighed medfører, at man ofte tager for mange opgaver på sig


    Perfektionisme

    Da perfektionisme ofte medfører, at man er bange for andres vurderinger af ens arbejdsindsats, og som konsekvens heraf, er bange for at fejle og ikke at gøre det godt nok.


    Arbejdsnarkomani

    Hermed menes, at man lægger for stor del af sin identitet og selvværdfølelse i arbejdet, hvilket medfører, at man overbelastes.


    Årsager, der ligger uden for os selv er også en del af baggrunden

    Efterhånden er der flere forskere, der påpeger, at sådanne individuelle risikofaktorer ikke kan forstås som entydige årsagsforklaringer på stress i et moderne arbejdsliv. Flere og flere forskningsanalyser peger i stedet på, at stigningen i antallet af stressramte bør forstås i lyset af, at vores relation til arbejdet i dag har ændret karakter og at arbejdslivet i vores tid har fået en helt anden betydning for den enkeltes identitetsfølelse og selvforståelse af, hvem ”jeg” er.


    Fra fællesskabet til de individuelle præstationer

    I dag lever vi i en individualistisk og præstationsorienteret arbejdskultur, hvor det meget mere handler om effektivitet og om at være blandt de bedste. Tilsvarende har nedprioritering af vores solidaritetsarbejdsfællesskaber på arbejdspladsen påvirket den enkeltes mulighed for at opretholde en positiv selvværdsfølelse.


    Fra strejke til stress ...

    ... kaldte Svend Brinkmann, (professor i Psykologi på Aalborg Universitet) fænomenet. Tidligere stod man sammen og hvis nogen blev urimeligt pressede af arbejdsvilkårene, så brokkede man sig fælles eller strejkede i solidaritet. I dag går den enkelte typisk ned med stress når presset bliver urimeligt. Man er mere alene med ansvaret for sit eget arbejde.

    Dertil kommer, at langt flere mennesker i dag er beskæftiget med videns- og relationsarbejde, hvor det er vores personlige egenskaber, intellektuelle evner og kompetencer, vi skal udrette noget med. Vores personlighed er trådt i forgrunden. Løbende evalueringer og krav om at optimere og realisere vores personlige evner og kvaliteter er blevet en del af vores arbejdsvilkår og dette bidrager sandsynligvis til, at vi lettere bliver personligt overinvolverede, perfektionistiske og arbejdsnarkomaner.


    Bagsiden af at være omstillingsparat

    Dehumanisering af arbejdet påpeges som endnu et centralt aspekt af konstitueringen af stressepidemien. De ændrede økonomiske markedsforhold i vores tid har medført en tiltagende teknisk rationalitet med krav om effektivitet og fleksibilitet til omskiftelige arbejdsopgaver inden for stort set alle virksomhedsområder. Både offentlige institutioner og private virksomheders økonomiske gevinst er i dag i langt højere grad baseret på de ansattes evne til fleksibilitet og omstilling, selvudvikling og livslang læring. Udover at de ansatte i dag skal kunne tilpasse sig løbende til nye it-systemer, skiftende organisationsstrukturer og ledelsesmæssige styringsformer, omfatter udvidelse af præstationskravene til især ansatte, som er beskæftiget med relations- og vidensarbejde, løbende krav om at tilegne ny specialiseret viden, optimering af sociale kompetencer og følelsesmæssigt engagement.

    Kravene omfatter således det hele menneske, hvilket medfører, at vi ikke bare overvældes personlighedsmæssigt, men at vi også trues på vores identitet, når vores evne til tænkning (kognitive evne) og vores sociale kompetencer diskvalificeres, eller når vi selv oplever, at vores kompetencer ikke slår til i forhold til at udføre de løbende nye opgaver, der stilles krav om at påtage sig ansvar for.


    Topstyring med evaluering og kontrol – en ny måde at tænke ledelse på

    Dertil kommer den stigende topstyring af arbejdsopgaveudførelsen med implementering af nye standarder og manualer med henblik på at opnå effektiv og tidsbesparende praksis. Denne ydre styring af vores faglighed, etik og værdier har medført at flere og flere oplever en fremmedgørelse af dem selv, når de tvinges til at slække på kvaliteten eller at udføre et arbejde, som de værdimæssigt set ikke selv kan stå inde for.
    Disse nye stress risikofaktorer i et postmoderne arbejdsliv har således ikke så meget at gøre med en urimelig overlæsning af arbejdsopgaver, men meget mere med en følelse af dehumanisering og en oplevelse af at være tingsliggjort.


    Når kritikken vendes indad – koster det meget på vores identitet

    Derfor har mange en oplevelse, af at deres trivsel og selvudvikling ikke længere er et mål i sig selv, men at den i stedet er blevet til en kognitiv og social kapital for arbejdsstedet. Et spørgsmål er så, hvor retter man sin utilfredshed hen, når man selv er et middel i en økonomi- og effektivitetsstyret arbejdsorganisation? Ofte vendes kritikken i stedet indad som en personlig oplevelse af, at man ikke bidrager værdifuldt til sit arbejdssted.


    Har jeg gjort det godt nok?

    Sammenfattende kan de hormonelle forandringer og neurofysiologiske symptomer i stressreaktionen forstås i lyset af de dybe samfundsmæssige ændringer i retning af social acceleration samt en dehumanisering af arbejdslivet, hvor fokus på arbejdsvilkår er blevet flyttet til spørgsmålet: ”Har jeg gjort det godt nok?” Denne tidens tendens til selvbebrejdelse og skyldfølelse, når stresssymptomerne overmander ens handlekraft er væsentlige at have for øje i arbejdet med at hjælpe stressramte med at genvinde deres egen virkelighedsfornemmelse og dømmekraft.


    Stressrisikofaktorer i vores arbejdsliv:

    Væsentligt bliver det i dette perspektiv, at reducere stresssymptomer ved at hjælpe den stressramte med at afdække de arbejdsforhold, som man føler sig stressbelastet af. Ud over at opnå bevidsthed om, hvordan nutidens ledelsesstrategier og arbejdsorganisering påvirker vores trivsel i arbejdslivet gælder det om, at hjælpe den stressramte med at forstå de fysiologiske sammenhænge mellem kroppens reaktioner og det de fremkaldes af.


    Fraværet af solidaritetsfællesskaber gør, at man vurderer sig selv negativt

    Fraværet af fællesskab på arbejdspladsen øger risikoen for, at stressramte stemples som medarbejdere, der bare brokker sig eller som sårbare personer, hvilket gør det svært for os at opretholde vores dømmekraft og fornemmelse af, at det er forhold i arbejdslivet, man rent faktisk belastes af. Derfor belastes man også ofte af sine egne negative vurderinger, som bevirker, at man føler sig skyldig og skamfuld, hvorfor det kan være ganske svært at bede om hjælp.


    En dårlig relation til sin leder

    Når man i vores tid ikke længere i samme grad kan forvente støttende solidaritetsudsagn fra vores kollegaer, har lederens evne til at udtrykke sig respektfuldt og at have øje for sine medarbejders trivsel stor betydning for vores mulighed for at kunne opretholde vores egen dømmekraft og en positiv selvforståelse. Lederens rolle og betydning for medarbejders udvikling af arbejdsrelateret stress er sandsynligvis en noget overset stressrisikofaktor i den stressforebyggende indsats.


    Manglende demokratisk indflydelse og en topstyrende kontrollerende ledelse

    Udemokratisk og kontrollerende ledelse bidrager til at skabe tilpasningsdygtige medarbejdere, men styring gennem ris og ros og kontrol og i nogle tilfælde trusler om fyrringer gør os både utrygge og usikre på egne værdier og kompetencer. Lader vi os pacificere og tilpasser os, kan man over tid opleve, at man gradvist mister sig selv, sine værdier og sit engagement, og at ens sjæl langsomt visner. På kort sigt kan en følelsesmæssig nedlukning hjælpe en til at udholde at blive i et job, som man ikke trives i, men varer det ved, kan følelsen af fastlåsthed blive ledsaget af komplekse fysiske og psykiske belastningssymptomer.


Kæmp – Flygt – eller spil død


    Vores disponering for at kæmpe eller flygte eller stivne

    Disse tre forskellige overlevelsesstrategier, som vi har med os fra arternes udvikling, kan automatisk blive aktiveret uden om vores viljes kontrol, når vi befinder os i en belastende livs situation. Denne viden er vigtig, både i stressbehandlingen og for at kunne forstå, hvad der sker i hjernen og i kroppen, hvis man stivner, hvilket vil sige, at man føler sig fastlåst og ude af stand til enten at kæmpe for bedre arbejdsvilkår eller sige sit job op(flygte). Vores disponering for at kæmpe, flygte eller stivne er forskellig, hvilket har stor betydning for, om man bliver stressramt, når man oplever sig truet på sin arbejdsidentitet. Hvad enten det er fysisk, psykisk og/eller socialt, man føler sig truet på sin identitet og eksistens, reagerer kroppen fysiologisk på samme måde med angstsignaler om, at der er risiko for, at man kan miste sit liv. I den forstand er vi alle afhængige af at opleve os inkluderet i arbejdsstedets anerkendelsesstruktur for at kunne trives og føle os værdsat, som den man er.


    Hvorfor har jeg som stressramt brug for professionel hjælp?

    Stressbehandling er nødvendigt, når kroppen er i en højstresstilstand, hvor stresshormonerne Adrenalin, Noradrenalin og Kortisol udskilles i blodbanen i et omfang, som medfører forstyrrelser i hjernens funktion og kroppens fysiologiske balance. Har man over lang tid oplevet sig svært belastet i sit arbejde og reageret med en fastfrysningsreaktion herpå, vil ophobningen af disse stresshormoner i kroppen fortsætte, indtil nervesystemet på grund af hormonpåvirkningen sætter ud. Denne akutte stressreaktion svarer nogenlunde til det forhøjede alamberedskab, man ser ved akutte traumer i forbindelse med blandt andet alvorlige ulykker, krig og voldelige overfald.

    Får man i løbet af sygefraværet i den akutte stressfase ikke forløst de ophobede stresshormoner i kroppen, kan man udvikle langvarige PTSD lignende symptomer med efterfølgende nedsættelse af arbejdsevnen eller i svære tilfælde permanente tab af arbejdsevne. På baggrund af denne viden findes der i stressbehandlingen i dag nogle almene behandlingsprincipper, der forsøger at forløse de ophobede stresshormoner i kroppen. Disse overordnede principper udgør også en struktur for den stressforebyggende indsats:


    Stabilisering af stressreaktionen og sikkerhedsfølelsen

    Allerførst gælder det om at få etableret en tryghed, som gør det muligt at få bearbejdet den belastende arbejdssituation. Sygemelding er påkrævet, hvis den arbejdsbelastende situation ikke kan stoppes, eller hvis personen reagerer med så svære stressbelastningssymptomer, at der er fare for psykisk fragmentering og sammenbrud.

    I starten arbejdes der derfor primært med et kropsligt fokus på erkendelse af egne stresssymptomer og på genopretning af de neurobiologiske ubalancer i kroppen og forstyrrelser i hjernens funktion. Det primære fokus er at hjælpe den stressramte med at forstå de fysiologiske sammenhænge i stresstilstanden og at finde ud af, hvordan han eller hun kan stå fast på sig selv og skåne sig selv mest muligt både på arbejdet og i hverdagen. Dette bør ske med henblik på at dæmpe det autonome nervesystems alarmberedskab. Aflastning og ro er helt afgørende og nødvendigt, indtil nervesystemet har genvundet sin balance. Fysisk aktivitet i naturen og kropsafspænding med nærvær og opmærksomhedsøvelser er ofte nødvendige redskaber at lære den stressramte, så den stressramte selv kan lære at dæmpe højstresstilstanden. Nærvær og opmærksomhedsøvelser er også væsentlige for at kunne få genopbygget en bedre selvfornemmelse, når en følelsesmæssig nedlukning og fremmedgørelse har stået på over lang tid.

    Afdækning og bearbejdning af de belastende arbejdsforhold

    Det er vigtigt at afdække og bearbejde de belastende arbejdsforhold, som har afstedkommet stressreaktionen og/eller førte til stresssammenbruddet. Det er vigtigt for at kunne hjælpe den stressramte med at genvinde sin selv- og realitetsfornemmelse og sunde dømmekraft. Der skal være fokus på erkendelse og bevidsthed, om at det ikke er ens egen skyld, at man har udviklet stresssymptomer, og at man ikke selv har kontrol over sine overlevelsesinstinkter. Det er vigtigt for at kunne forstå, at det derfor ikke var muligt at tage kontrol og handle i den belastende arbejdssituation.

    Samtidig er det også væsentligt gradvist at udfordre den stressramte på sin eventuelle oplevelse af at være et passivt offer for sine arbejdsbetingelser, så den stressramte fremadrettet kommer til at opleve sig i stand til at kæmpe eller flygte. En følelse af at kunne kæmpe og eller flygte bidrager til at stabilisere den stressramtes liv, både indadtil og udadtil. Dette arbejde er derfor både en forudsætning for, at den stressramte kan få det bedre og for at forebygge tilbagefald, når den stressramte gradvist genoptager sine arbejdsfunktioner.

    Styrke sammenhængen og fællesskabsfølelsen med familie og venner i hverdagslivet

    Et fokus på at styrke den personlige og sociale identitetsfølelse er et væsentligt fokus for den stressramte - både i stressforebyggelsesøjemed og i forberedelsen til gradvist at kunne genoptage sit arbejdsliv. Man arbejder derfor også med fortællinger, som kan være med til at genetablere kontakten til sig selv og de kvaliteter og værdier, som betyder noget personligt for en, og som kan bidrage til at give hverdagslivet perspektiv og indhold. Prioritering af nærvær med familien og nære venner er væsentligt i helingsprocessen. Genopbygning af en bedre selvtillid i de nære relationer og en følelse af et socialt tilhørsforhold til andre, hvor man oplever solidaritetsstøtte vil ofte hjælpe den stressramte til at få opbygget et bedre selvværd og en følelse af være aktiv aktør i sit eget liv med ansvar for sin egen rehabiliteringsproces. Livsfortællinger kan, når det går godt, forhåbentligt også bidrage til, at den stressramte oplever, at han eller hun har lært noget af sit stresstraume, noget som har været væsentligt for den personlige udvikling.


    Præsentation af psykolog Lene Andersen

      Jeg er uddannet cand.psych fra Aalborg universitet og har efterfølgende taget en gruppeterapeutisk uddannelse fra Institut for Gruppeanalyse i Aarhus og grunduddannelsen i klinisk hypnose fra Dansk Hypnose Selskab. Aktuelt er jeg i gang med Specialistuddannelsen i Psykoterapi under Dansk Psykolog forening. Jeg har primært arbejdet som psykolog i privat praksis, afbrudt af nogle år, hvor jeg arbejdede i Psykiatrien i region Nordjylland. Desuden har jeg en baggrund som sygeplejerske og var i mange år ansat på Aalborg Universitet Hospital, inden for pleje og behandling af kræftpatienter. Endvidere har jeg en uddannelse som sygeplejefaglig supervisor, og uddannelsesskiftet til psykolog har på mange måder været båret af det helhedsorienteret menneskesyn, som denne uddannelse værdimæssigt var grundfæstet i. Fokus på sammenhængen mellem vores kropslige og psykiske reaktioner er fortsat et væsentligt omdrejningspunkt i mit arbejde som psykolog. Hvad enten vi taler om stressreaktioner, angst eller depression, så har disse symptomer en meningsfuld betydning i forhold til at kunne forstå, hvordan måden vi forholder os til os selv og til andre på, virker ind på vores trivsel og relationer til andre. Ud fra et relationelt perspektiv på forandring og trivsel, er det tanken om, at kunne hjælpe mennesker med at kunne skabe liv i deres liv, der er den holdning, som jeg tilstræber at møde mine klienter med. Jeg tror på, at vi mennesker kan vokse igennem mødet med andre, når vi tager os selv og den anden alvorligt.

    Samarbejdspartnere

    Ole Kamp
    Konsulent, Ole KampMail: ole@olekamp.dk Tlf.: 3070 1655

Kontakt psykolog Lene Andersen

Psykolog i Aalborg, Lene Andersen, Boulevarden 16, 2. sal tv. 9000 Aalborg - Mail: lene@relationspsykologerne.dk Tlf.: 40 11 85 07